Vidste du godt, at Hærvejen, som snor sig gennem hele Danmark, er en del af et stort netværk af pilgrimsruter? Så vidste du sikkert også, at en af de mest berømte vandreruter indenfor pilgrimsvandringen er den, som fører til byen Santiago de Compostela.
I denne spanske by siges det, at knoglerne fra apostlen Jacob skulle være begravet under katedralen, som på mange måder er byens helt store varemærke.
Derfor valfarter mange mennesker år efter år ud på Caminoen, som er nok den mest populære pilgrimsvandring overhovedet, for at mærke historiens vingesus på egen krop.
Pilgramstraditionen begyndte med keltiske kristne
I sin oprindelige form så er pilgrimme og pilgrimsvandringer et kristent fænomen, og det blev anvendt som en kirkelig afstraffelse til folk, som skulle gøre bod på deres synder.
I den forbindelse er der opstået flere store pilgrimsdestinationer, som skulle være symbolet på den sjælelige helbredelse, de idømte kunne opnå, når de nåede frem.
Pilgrim er egentlig latin og betyder ”en, som går over markerne” og du kan se pilgrimsvandringen i sin helhed som en spirituel opdagelsesrejse.
Med den lutherske reformation blev pilgrimsvandringerne taget mere og mere ud af praksis, og det var derfor ikke noget, som på samme måde var en del af kristendommen som tidligere.
Men i dag har pilgrimsvandring og vandring i det hele taget fået nyt liv, og mange mennesker ser det som en ideel mulighed for at komme væk fra hverdagens stress og uroligheder.
Uanset om der så ligger en religiøs, spirituel eller noget helt tredje bag, så er der ingen tvivl om, at de mennesker som begiver sig ud på en pilgrimsvandring, de får en ganske særlig oplevelse, som måske endda forandrer deres tilværelse resten af livet.
Hvilke pilgrimsdestinationer findes der?
Der findes rigtig mange ikoniske pilgrimsmål, men hvis vi skal nævne de tre nok største attraktioner, så er det katedralen i Santiago de Compostela, som vi allerede har beskrevet tidligere.
Desuden er Peterskirken i Rom også en meget ikonisk destination indenfor pilgrimsvandringen, og så er der naturligvis gravkirken i Jerusalem, hvor historien udtrykkeligt beskriver som stedet, hvor Jesus blev korsfæstet.
Men det er ikke kun i det sydlige Europa, hvor du finder disse store pilgrimsikoner. Lidt nord for Trondheim i Norge, ligger det nordligste mål som pilgrimmene vandrede til, og derfor kan du, hvis du ellers har mod på det, gå via pilgrimsruter hele vejen fra Trondheim i nord til Spanien i syd.
En god vandretur på omkring de 5.300 km, hvor du i den grad få lov at mærke din indre pilgrim.