Tre af de største turistattraktioner i Europa

Europa er rigt på kultur og historie og byder på mange forskelligheder. Derfor kan du sagtens holde en god ferie i Europa og samtidig spare penge ved ikke at skulle flyve langt. Europa byder både på varme og køligere vejr, billige steder og de dyrere, og du kan komme frem på ca. 3 timer. Så er du til antikkens Grækenland eller nyere historie? Her kan du få lidt inspiration til en ferie i Europa.

Peterskirken i Vatikanet

I den lille Vatikanstat finder du den imponerende kirke Peterskirken. Det er en af verdens største kirkebygninger, og så er det her, nye paver bliver præsenteret for første gang. Derfor er det også et af de helligste steder i katolicismen. Vatikanet er småt, og du vil derfor formodentlig skulle bo i Rom. Dette betyder også, at der er rig mulighed til at blande lidt af Romerrigets aftryk ind i den ferie, f.eks. det imponerende Colosseum. Derudover kan du også se det Sixtinske kapel. Du får altså en ferie rig på kultur og historie, hvis du tager til Rom. Og så er det også dejligt varmt i sommermånederne.

Berlinmuren i Tyskland

Er du mere til nyere historie, er Berlinmuren et must. Selvom Berlinmuren er faldet, er der stadig massere spor af den rundt om i byen. Derudover kan du tage forbi Haus am Checkpoint Charlie. Dette er et museum, hvor du kan se et 24 meter langt stykke af muren. Derudover viser museet også en masse forskellige fantasifulde flugtforsøg frem og apparater, der blev brugt til flugtforsøg. Heriblandt findes luftballoner, svæveflyvere og hemmelige rum i biler.

Alhambra i Spanien

Er du vild med varmen, kan det også være Spanien er det rigtige feriested for dig. Her kan du også finde mange forskellige attraktioner, hvoraf en af de mest kendte er Alhambra. Alhambra er en befæstning, der ligger i Andalusien. Befæstningen blev bygget i 889 og blev senere et kongeligt palads. Det blev bygget, da området lå under Emiratet Granada, og det har derfor træk fra den arabiske verden. Senere blev det til hof for Ferdinand og Isabella den Første, og det var her Columbus fik godkendt sin ekspedition.