Sommeren 2021 blev endnu et år uden de store festivaler. Og det gør ondt på dem, der plejer at tage afsted hvert eneste år på for eksempel Roskilde, Tinderbox eller Northside.
Men behøver du at gå helt glip af festivalfølelsen? Saml venner, lej bartender, sæt telte op i haven og skru op for højtalerne i et par dage! Så før du næsten fornemmelsen af de dage fulde af musik og samvær, som du forbinder med festivalerne.
Det behøver i virkeligheden ikke at være så svært at sammensætte sin egen festival. Her får du et par tips til, hvordan du kan skabe en festival midt i din egen have. Invitér bare vennerne allerede nu!
Få serveret de lækreste cocktails
Der er ingen tvivl om, at mange festivalgængere sætter allermest pris på øl. Men der er også de andre, som i virkeligheden helst vil have lækker, kølig cocktail. Så dem skal du bestemt også have i tankerne, når du planlægger din hjemmefestival.
Det er sjældent en succes, når man sætter sig for at mixe cocktails selv. De bliver ikke ret gode, fordi man ikke lige har styr på teknikkerne og ingredienserne. Derfor er godt givet ud at leje bartender til festivalen.
Det giver en mere autentisk oplevelse af den hjemmestrikkede festival, hvis det er muligt for gæsterne at få sig en high end cocktail. For det kan de jo også, når de besøger de rigtige festivaler rundt omkring i Danmark.
Hvad end du selv er mest til øl, så kommer du nok også til at sætte pris på de gode cocktails, når først solen står højt, og musikken spiller.
Hvilket bartenderservice passer til en festival?
Der findes mange muligheder, når du ønsker at leje en bartender til festivalen. Der er selvfølgelig forskel på prisen, kvaliteten og indholdet i servicen.
Særligt indholdet i servicen er vigtigt, når du skal vælge hvor, du vil leje en bartender. Hos nogle kan du kun få serveret et bestemt antal cocktails pr. gæst, hvor andre tilbyder fri bar i et bestemt antal timer. Derfor kommer det meget an på hvor festlig, aftenen skal være.
Derudover tilbyder nogle at sørge for hele baren, hvor du i andre tilfælde selv skal sørge for udstyret, alkoholen og andre råvarer. Du skal derfor gøre op med dig selv, hvor meget du ønsker selv at skulle stå for.
Sørg for en bred cocktailmenu
For at de fleste af dine gæster skal nyde godt af baren til minifestivalen, bør der være et bredt udvalg af cocktails. Nogle er til de søde af slagsen, hvor andre foretrækker en mere tung cocktail.
Er du selv til de søde cocktails, kan det virke fristende at gå all in på dem og have 8 af den slags cocktails. Men så vil der være nogen, der går glip af muligheden for at nyde lige præcis deres favoritter.